De meget populære kviklån – som danskerne har taget til sig, løser sikkert mange udfordringer som private kunder kan komme ud for. Det er nemt og bekvemt og bestemt hurtigt, og det tiltaler åbenbart mange.

Står du lige og ikke kan undvære den nye iPhone 8-9-10 eller hvad nummer de nu er kommet til, eller man vil belønne sig selv og familien med en lille ferie, som der ikke lige var råderum til – så kommer de hurtige lån meget bekvemt ind, og dækker disse behov.

Du bliver dagligt gjort opmærksom på disse lette løsninger via medierne, hvor reklamer for betting selskaber og hurtige lån fylder meget. Det må kunne betale sig med den markante markedsføring.

Imidlertid ses der fra vores bord også en anden side af de lette løsninger.  Vi modtager mange henvendelser fra kunder, som har samlet en del kviklån op i ungdommens letsindighed eller af ren og skær nød. Årsagerne til lånet kan være mange og gode – for eksempel pludselig opstået arbejdsløshed eller alvorlig sygdom, hvor en smidig løsning for et mindre beløb forekommer mere tilgængeligt end at kontakte banken, hvilket måske nok ville være den gode løsning. Den udfordring lader vi bankerne arbejde videre med.

Så er der naturligvis også Luksusfælde kunder, som optager det ene lån efter det andet, indtil økonomien bryder totalt sammen. Dem kan man sågar følge på TV.

Der er flere udfordringer i sagen. De hurtige lån løser et akut problem, men skaber måske også et nyt. Pengeinstitutterne som også ejer et datterselskab, der udsteder kviklån, holder fornuftigt fast i, at økonomien skal hænge sammen, inden der kan bevilges et lån.

Det ser ud til, at bevillingerne for kviklån ikke nødvendigvis er lige så stram, og at prissætningen også er sat efter, at ikke alle lån kommer hjem.

De lette løsninger er med til at skabe en kultur, hvor man beslutter hurtigt og ofte flere år senere finder ud af, at det ikke er så let at købe en bolig, når man har udstyret sig selv med en gæld på mange tusinde kroner til forbrug.

Det med at spare op til almindelige forbrugsgoder fungerer stadigvæk. Vi skal blot huske på, at hvad der kommer let – går ikke nødvendigvis væk let. De nemme løsninger er ikke altid de bedste.

En dårlig økonomi påvirker på flere områder og kan medføre sygdom, skilsmisse og dårlig nattesøvn.

Omfanget har også nået et niveau, som har vækket politikerne på Christiansborg – nu skal der lovgives.

Måske det var bedre, at vi selv tænkte os om og søgte rådgivning hos banken eller den finansielle rådgiver inden gælden optages. Økonomien skal ses i en større sammenhæng end blot at få den nyeste telefon.

Få et gratis indledende møde med FinansTeam. Book tid nu – og få et klart indblik i, hvordan vi kan hjælpe dig!

Vi kommer forbi og besøger dig. Da FinansTeam er placeret flere steder i landet, er det underordnet, hvor du bor.

Vi er 100 % på din side og eksperter i at skaffe dig den bedste økonomiske løsning.

Book tid nu – og få et klart indblik i, hvordan vi kan hjælpe dig!