Vi oplever et stigende antal henvendelser fra kunder, som har fået en brat opvågning i forbindelse med, at deres afdragsfrihed på realkreditlånet snart bortfalder.

De stramninger, der er lagt på den finansielle sektor generelt og de tiltag bankernes ledelse har besluttet, bevirker ofte at de almindelige kunder som udgør størstedelen af danskerne, og som for eksempel har nået en alder sidst i 50`erne, ikke har mulighed for at optage et nyt realkreditlån med afdragsfrihed.

Om stramningerne er blevet for voldsomme, skal vi ikke kunne sige, men afslag på et nyt afdragsfrit lån begrundes af og til med, at låntager ikke kan servicere lånet på grund af alder og fremtidige indkomstforhold. Det er efterhånden blevet en myte, at kunder i den tredje alder slet ikke kan opnå afdragsfrihed eller låne. Dette samtidig med at vi lever længere og længere, og der faktisk findes produkter som giver vide muligheder for at få balance i økonomien gennem hele livet.  

Andre årsager til at vi oplever kunderne får afslag, er det såkaldte relativt nye begreb ”Udkants- Danmark”. Ejendomme langt fra storbyerne er ikke attraktive mere set fra långiver.

Så er der naturligvis den generelle prisudvikling, hvor værdien af boligen måske er faldet, og friværdien gået tabt.

For den enkelte kunde betyder det naturligvis, at når indtægterne måske begynder at falde så stiger udgifterne til boligen. Økonomien hænger ikke sammen længere, og banken/kreditforeningen kan ikke hjælpe. Kunderne får stillet i udsigt, at de må flytte og sælge deres bolig med tab.

Vi oplever kunder som må sælge efter pres fra banken eller kreditforeningen, da ejendommen på sigt måske vil gå på tvangsauktion. Nu har disse kunder altså ingen bolig, men i stedet en gæld på flere hundrede tusinde kroner, som fortsat skal afvikles.

Hvorfor gik det så galt – ja igen flere elementer spiller naturligvis ind. Et gennemgående element er, at den billige husleje, der har været i den afdragsfrie periode, ikke er blevet brugt til opsparing eller afvikling af anden gæld, men mere er gået ind i den daglige økonomi. Det er naturligvis kundens eget ansvar, men sektoren har bestemt også sin andel.

Under alle omstændigheder koster det dyrt for alle parter både banker, kreditforeninger og kunder taber på denne situation, som kunne være håndteret på et tidligere stadie.

Vores anbefaling herfra er, at når du har 5 år eller mindre tilbage på din afdragsfrihed, så bør du søge rådgivning, såfremt du vil undgå den ubehagelige situation det er, at miste din bolig og stå med en betydelig gæld i en sen alder.  

Måske nytænkning i den finansielle sektor også kunne være et element – da vi oplever en meget rigid indstilling til at finde løsninger, da rådgiverens muligheder er meget topstyrede.

Få et gratis indledende møde med FinansTeam. Book tid nu – og få et klart indblik i, hvordan vi kan hjælpe dig!

Vi kommer forbi og besøger dig. Da FinansTeam er placeret flere steder i landet, er det underordnet, hvor du bor.

Vi er 100 % på din side og eksperter i at skaffe dig den bedste økonomiske løsning.

Book tid nu – og få et klart indblik i, hvordan vi kan hjælpe dig!