FORSIDE RÅDGIVNING OM FINANSTEAM FÅ GRATIS RÅD KUNDERNE FORTÆLLER PRISER KONTAKT
 

 

rådgivning omkring

økonomitjek

gældsramt

pension

bolig

erhverv

byggeri

 


kunderne fortæller

Her vil du kunne læse hvad nogle af vores kunder har fået ud af vores rådgivning.


Birgitte, anbefaler ".. frem med et spejl, og så igang- det er mange "kilo" der blev løsnet fra min krop :) ":

"Michael har været forbi mig idag, en mand som har givet mig modet tilbage til "livet".. Havde selv givet op- helt op.. Det lyder ret voldsomt, men det er sådan det er..

Over en længere periode på 3 år, sad jeg og tvang mig selv, med puden halvt for ansigtet, til at se tv- udsendelsen Luksusfælden. Det skar i mig ved hver en udsendelse- og ramte mig.  Jeg tog ikke ansvar - følte mig ikke i stand til at tage ansvar.. Jeg sov dårligt om natten, posten.. en kuvert blev min værste fjende, og som en struds der stikker hovedet i jorden, skyndte jeg mig at smide kuverterne i en skuffe.. Så var den "væk" - Bankede det på døren, sprang jeg op og fik følelsen af  hjetet gik i stå..
 
Jeg blev skilt for knap 4 år siden (vi gik fra hinanden med en sund økonomi), lejede vores hus af min x- mand. Jeg blev nu alene mor, med 4 børn, havde et job og børnenes skole som nabo.... Vi skulle ikke flytte- de skulle på ingen måde "udsættes" for mere, ej heller mangle noget.. De 2 store børn bliver myndige og pengene skrumper ind og jeg/vi lever uændret.. Bil, tøj, bolig, mad- lever som da vi var 2 forsørgere- facaden er fin.. Jeg var startet på en dyr uddannelse som teraeut som jeg nægtede at give op, sideløbene med job - jeg skulle vise verden at jeg kunne klare mig selv.. Fra lidt overskud på kontoen, forvanlede det sig hurtig til gæld(inden 6 mdr). Vi levede over evne og jeg bildte mig ind det ville være synd for børnene hvis vi skulle flytte, den "store" som blev 18 skulle bestemt ikke betale for at bo hjemme, de skulle klart have til lommepenge, deltage i alt i fritiden - de skulle selvfølgelig have computer og tv på værelserne som alle andre osv. osv.  Ellers var jeg en dårlig mor...
 
Det de fik var: en træt mor der fik "meget post", det kostede dem deres mor til sofaen hver dagen, mistede opmærksomheden i hverdagen, var ikke nærværende, et tomt "hylster" som til sidst blev sygemeldt og nedsatte yderligere økonomien- så de fik også en mor som de måtte tro, havde fået en ny hobby i at samle på "brevpapir", en grædende mor som blev mere og mere selvmedliden... Det  må jeg jo sige i dag, sikke en "god mor" !!!!!!!         DET SEJLEDE...
 
Jeg takke mig selv for jeg hold fast i min uddannelse- øjnene kom op: SELVERKENDELSE & ANSVAR.. Sikke et ego trip jeg havde kørt, i bedste mening, over for mine børn og ikke mindst mig selv.. Sikke et billede, jeg var igang med at give mine børn og opfattelse af penge og ansvar.. En stor løgn, at give dem troen på at vi kunne leve som advokaten ved siden af, når deres mor "kun" var arbejdsbi og aleneforsørger... At leve over evne, og ikke- efter evne.. Dette billede ønskede jeg bestemt ikke de skulle tage med sig "ud i verden"..
 
Jeg har læst mange eventyr i mit liv, men at "prinsen på den hvide hest" eksisterede i denne verder :) fandt jeg ud af for et halvt år siden..  

Endnu en søvnløs nat sad jeg ved denne computer, havde endnu engang, med et halvt øje set luksusfælden.. Noget skulle ske,- jeg kunne ikke holde ud at fortsætte sådan her og med ubehandlet post fra, ja, jeg må sige flere år- og så NU med bevidstheden omkring det.. Det er umuligt for mig at beskrive hvor meget disse år har tæret på mig, men jeg var HELT NEDE. ( er her nød til at fortælle jeg mødte en skøn mand, og gennem et halvt år før denne "NAT", begynder jeg at hele op psykisk selv, fik job og flyttede sammen med min dejlige mand, og derved var så heldig at dette blev gjort muligt for mig.) Det over skud at være flytte væk fra mit , for mig, alt for dyre hus, og at min kæreste åbnede hans dør, gjorde at jeg lige præcis den nat, fandt det overskud i mit underskud, at gogle: Økonomisk rådgiver...
Husker det som igår. Træt, grædende, frustreret, ensom, hvad vil min kæreste sige? Han viste godt det ikke var godt, men ikke hvor slemt- jeg anede det jo ikke selv.. Det var så pinligt, ja- pinefuldt, og havde haft den tanke og følelse at dette måtte jeg selv tage ansvar for og få løst...
 
MICHAEL BAK poppede op på skærmen-  Jeg læste hans anonce og også nogle andre.. Jeg clikkede tilbage till Michael, læste om andre "klienter", og fik meget tillid til hans hjemmeside.. Inden jeg havde set mig om, havde jeg mellem mine tårer, skrevet en mail til Michael med overskriften i store bogstaver: HJÆLP

Dagen efter blev jeg ringet op og han lagde tålmodig ører til en ulykkelig, stortudende MIG..
Ugen efter kom han forbi- et stort varm, roligt menneske kom ind af min dør, og tilliden til ham var der straks. - Prinsen på den hvide hest :)

Endnu engang kom hans ører på prøve, jeg var så fyldt og en blanding af hele min liv-shistorie og økonomi, blandet med gråd, flød ud af mig i et par timer.. En meget afslappet mand, med empati og imødekommenhed.. Det var en meget behagelig oplevelse.. Det blev første dag, på "slutningen" af mit økonomiske mareridt.. Michael gik med 2 poser, fyldt med skam og dårlig samvittighed (post), med et ærligt svar: Jeg kigger på det, og ringer tilbage, om jeg kan hjælpe dig.. Ingen lovning, -men følelser som troværdighed, autoritet ,fod på det, og det at blive mødt og "ikke set ned på" ,- det gav mig en ro som ikke kan beskrives.. pt. var min "rodeskuffe" tom.

Ikke mange dage senere ringede Michael:Jeg vil gerne hjælpe dig.. Dette var en god dag , som at vinde i Lotto- jeg sov godt den nat...

Michael gav mit hovede "fri" og fik fuldmagt, og han tog ansvar for min økonomi i det næste halve år- sikke en befrielse..
 
Der er ca gået et halvt år, fra jeg sendte min mail til Michael og til han gik ud af døren idag... En fuldmagt fra mig, mange opkald, smsèr, mail og besøg...  Idag har Michael givet mig mine tal, jeg har fået et buget,sat tingene i kasser og kan mærke mit liv kommer tilbage.. TAK Michael..

Dette havde jeg ikke klaret alene, ved ikke hvad det ville ha endt ud i og vil ikke gætte, men jeg ved at det er det bedste jeg har gjort for mig selv: at erkende mit problem og bede om hjælp ved en profesionel- og det er Michael..

Dette har også kostet tårer at have Michael, han var hård og kontant, men på den gode måde og gjorde det som var nødvendig.. Mit forløb og problem var præcis som en narkomans, alkoholiker, ludoman eller andet..Det starter med at "miste sig selv", så lider man længe, så rammer man bunden- og når det er mest skidt, kommer  selverkendelse og det at må tage ansvar for sit eget liv.
 
Michael har givet mig mulighed for nu, at få en sund og fornuftig økonomi, som jeg vil glæde mig til.. Han har løbene givet mig indsigt og vi har haft mange snakke om psykologi og økonomi... Jeg får nu lov til at starte forfra :) Det er nu det gælder, det er nu jeg skal til at bevise at jeg kan tage ansvar for sig selv.. Ved mange har størrer gæld end mig, men ved også, at de penge jeg de næste år skal afbetale er dyre lærer- penge, og de vil minde mig uansvarlighed og vigtigheden i, at leve EFTER evne. Det ser meget overskueligt ud, men jeg skal nu huske på jeg stadig ikke er blevet advokat elle prinsesse i mellemtiden..  Man skal aldrig sige aldrig, det har jeg lært nu- Dette "skete" for mig,- og kan ske igen, men jeg vil gøre ALT for at holde ved mig selv og forhindre det vil ske..
 
Har så meget ros at give Michael for det han har "skabt" for mig (økonomi og ro). Det er hans levevej, ja- men når jeg forestillede mig en økonomisk rådgiver, havde jeg et billede af en stiv bankmands- type, hvor jeg skulle krybe og stå ret :) ikke en følsom og empatisk mand, som udviser en ro der smitter og tillid.. Det har været så positivt, midt i alt det negative, jeg føler mig virkelig mødt og ikke mindst som "et lige menneske" sammen med Michael.

Kan kun anbefale andre der sidder og lider som jeg gjorde.. frem med et spejl, og så igang- det er mange "kilo" der blev løsnet fra min krop :) og der var handling på, fra dag 1, ved Michael.
Kan ikke takke nok for den hjælp jeg har fået- jeg valgte klart den rigtige løsning den nat, for 6 mdr siden, da jeg kontaktede lige præcis dig, Michael.

Venlig hilsen og 1000 tak
Birgitte"


Rikke & Matthew fra Viby ved Århus, fortæller:

"En snigende usikkerhed omkring hvorvidt vi fik nok ud af vores penge, manglende tillid til vores bankrådgiver, samt en mangeårig bosættelse i England (hvor det er langt mere udbredt at benytte sig af 'independent financial advisors') fik os til sidst til at kikke på nettet efter en uafhængig økonomisk rådgiver.

Vi stødte på Michael Bak's hjemmeside, og fik hurtigt og nemt en aftale i stand med Michael. Efter 2½ times rådgivning fik vi svar på alle vores spørgsmål samt mange flere. Alle de begreber der tidligere havde virket udefinerbare og svævende, var nu blevet omsat til let-forståelige og umiddelbart anvendelige termer. Vi fik lavet en klar prioritering af vores mål og følte os rigtig godt rustet til at vurdere de tilbud vi efterfølgende indhentede ved forskellige finansielle udbydere."


Hej Michael

Tak for dit besøg, som vi synes var både givtigt og oplysende.
Vi syntes at din gennemgang var interessant og du formåede at forklare tingene på en måde, som gjorde mange ting noget lettere at forstå for os.
Vi var godt klar over at et besøg på små to timer ikke ville vende op og ned på vores økonomi og gøre os økonomisk uafhængige, men vi mener alligevel at vi fik øjnene op for et par ting, som vi skulle have rettet på her og nu, plus vi fik nogle gode råd og værktøjer som vi kunne bruge i fremtiden, mht. boliglån, pensioner m.v.
Så alt i alt et besøg som vi er sikre på vil betale sig på sigt.

Med venlig hilsen

Gitte og Morten
8700 Horsens



Anja og Peter fra Give fortæller:

Vi stod i en situation, hvor vi havde brug for økonomisk sparring for at holde vores økonomi på rette kurs. Vi havde forsøgt at bruge vores bankrådgiver, men beskeden var, at når vores økonomi var kuldsejlet, så ville hun kigge nærmere på det! Ikke det mest konstruktive råd at få og slet ikke, når det lige netop var den situation, vi for alt i verden ville undgå. Vi søgte derfor efter rådgivere på nettet og her fandt vi Michael Bak. Vi sendte ham en mail, hvor vi kort forklarede vores situation og han vendte hurtigt tilbage med et svar. Michael kom på besøg hos os, hvor vi fik en god snak om vores økonomiske situation og hvordan vi skulle forholde os til den. Han kom med rigtig mange gode og brugbare råd, som vi kunne bruge til den konkrete situation, men også råd, som vi med stor fordel kan bruge på et senere tidspunkt. Michael ved, hvad han taler om og han er god til at få en til at tænke i nye baner. Han var meget sympatisk og forstående overfor ens situation og han fik en til at føle, at han havde et ægte ønske om at hjælpe. Michael var efterfølgende meget behjælpelig med den første kontakt til en relevant bank. Nu har vi selv overtaget kontakten og det hele kører på skinner. Vi har fået så god en behandling og så gode råd fra Michael, at det er absolut ikke sidste gang, vi kontakter ham for økonomisk vejledning.


Som kunde hos Michael Bak har jeg søgt rådgivning til følgende:

Udregning af "overskud" i privatøkonomien. Kontakt til banker/pengeinstitutter i forbindelse med hjemtagelse af lån til huskøb. Vurdering af tilstand og økonomi i forbindelse med køb. Rådgivning i forbindelse med struktur på selskabsoprettelse om firmaer i Danmark og Tyskland. Omprioritering af diverse lån. … og de 10.000 andre småting som "almindelige mennesker" ikke har styr på!

Den tryghed jeg og mit firma, [storm.it] har følt, har været helt enestående. Ikke alene er Michael Bak et meget behageligt menneske, men han har evnen til at skære igennem overfor diverse institutioner. Michael er hjemme i lovgivningen og mulighederne. Han imponerer med sin kunnen, men vigtigst er det, at han har stor respekt hos de mennesker, han forhandler med.

De penge jeg har betalt Michael Bak, har jeg tjent ind igen mange gange.

Hvis du er i tvivl, er jeg HELT sikker på, at du vil få et udbytte af en snak med Michael Bak.

Med venlig hilsen
Ole Storm
----
[storm.it]
Multimedie Design

Holsteinsgade 37 - 8300 Odder
ole@stormit.dk - http://www.stormit.dk
T. [+45] 86 27 01 53 - SE/CVR 0025469151


 

 

 

SEND EN E-MAIL TIL WWW.FINANSTEAM.DK - KLIK HER