Sidder I i en håbløs situation og har en uoverskuelig stor gæld, kan I søge en gældssanering via Skifteretten

Det er en ordning, hvor jeres gæld enten slettes helt eller nedskrives til et beløb, I kan afdrage. Staten har angivet mindstegrænsen, der skal anvendes af Skifteretten, og beløbet beregnes ud fra jeres indtægt og betalingsevne. Den månedlige afdragsperiode er typisk fem år - dog kun ca. tre år i forbindelse med en konkurs.

Det er for de fleste en chance for at starte på ny.

Hvornår er en gældsanering muligt?

Det er en fordel for jer at søge en gældssanering, hvis I både har en betragtelig gæld til private og offentlige kreditorer. En gældssanering sidestiller gælden til det offentlige med jeres øvrige kreditorer.

Kan det hverken lade sig gøre at for jer at betale gælden tilbage eller få aftalt en frivillig akkord med jeres kreditorer, kan gældssaneringen være løsningen for at blive gældsfri.

Kan en gældssanering hjælpe os?

Typisk vil mange have en stor fordel af en gældssanering. Det er dog ikke let at opnå en gældssanering, hvorfor kun ganske få opnår at få den bevilliget.

Følgende forhold har en afgørende indflydelse på om jeres ansøgning imødekommes af Skifteretten:

  • Alderen på jeres gæld
  • Størrelsen på gælden – den skal være uoverskuelig
  • I skal have afdraget på gælden, hvis I har haft muligheden for det
  • Jeres økonomiske forhold være afklarede og jeres indkomst stabil
  • Omstændighederne ved pådragelsen af gælden
  • Jeres familieforhold, evt. børn og alder på disse m.m.

Kravene er ingen dans på roser

Skifteretten har en række basale krav, der skal være opfyldt:

  • I skal have fast bopæl (ikke tidsbestemt lejekontrakt)
  • Indkomst kan komme fra fast arbejde eller anden varig pension
  • I må ikke have nystiftet gæld inden for de sidste tre år
  • Gælden må ikke være på baggrund af forbrugslån

Som udgangspunkt må I heller ikke eje noget. Dog vil fx en bil – hvis den er afgørende for indtægten undtaget og ikke har en for høj værdi – være undtaget.
Vær opmærksom på, at det kræver at I er 100% afklaret og har viljen til at leve med en meget stram økonomi i en årrække.

Forgældet resten af livet?

Uden en gældssanering kan jeres kreditorer gøre deres krav gældende til enhver tid. Det betyder, at I aldrig vil kunne eje noget, da kreditorerne via fogedretten kan tage udlæg i jeres aktiver – og derefter sælge dem videre for at få dækket dele af jeres gæld.

Får I ikke en gældssanering, kan gælden blive en ubehagelig og livslang følgesvend. Det samme er tilfældet, hvis I ikke overholder den udløsningsliste/betalingsplan, som Skifteretten fremlægger. I det tilfælde bortfalder gældssaneringen, og så kommer kreditorerne igen.

Hvordan foregår det?

Første skridt er at I deler jeres historie med os. Sender alle relevante papirer og tal, som vi beder om. Vi gennemgår jeres økonomi og hjælper med at indhente kreditoroplysninger og udfylde ansøgning om gældssanering med de rigtige bilag og relevante informationer, tager med i Skifteretten og til mødet med rettens medhjælper, hvis gældssaneringen bevilges. Vi kender alle faldgruberne og kravene.

Skifteretten afgør herefter (hvis ansøgningen godkendes) hvor meget jeres gæld slettes eller sættes ned. De bestemmer også hvor meget, I skal betale tilbage om året i de kommende år – typisk 3-5 år.

Alt foregår naturligvis i fuld fortrolighed.

Bemærk: Vil I selv søge hos Skifteretten, skal I være opmærksomme på, at de har en lang række formaliteter og krav til ansøgningen. Sørg for at være præcise og nøjagtige med alle oplysninger for at undgå ansøgningen bliver afvist.


Links:
Læs mere om gældssanering på www.domstol.dk. Find vejledninger og download blanketten I skal sende til Skifteretten.

 


Vi hjælper dig gerne, kontakt os ved at udfylde formularen her →

JA TAK – KONTAKT OS GERNE VEDR. GÆLDSSANERING



Sender data...